Hvad er indeklima? De tal, der forklarer, hvorfor rummet føles som det gør

Hvis du er den, der får indeklimaklagerne over tung luft, for varmt eller for tørt, og hvis du gerne vil svare med noget mere holdbart end en fornemmelse, så læs med her.

Indeklima er de fysiske forhold i et rum, mens der er mennesker i det: hvor varmt der er, hvor fugtig luften er, og hvor brugt luften er. De tre måles som temperatur i grader, relativ luftfugtighed i procent og CO2 i ppm. Det er ikke bygningens energimærke, og det er ikke det samme, som at huset overholdt reglerne, dengang det blev tegnet. Indeklima er, hvordan rummet opfører sig en tirsdag klokken 14, når solen har stået på facaden siden frokost, og der har været fuldt hus i mødelokalet i tre timer.

Derfor kan to rum i samme hus have vidt forskelligt indeklima. Det ene vender mod nord, det andet får eftermiddagssol. Det ene rummer tre personer, det andet tolv. Når klagen lander på dit bord, er spørgsmålet sjældent, om bygningen er godkendt. Det er, hvad der skete i netop det lokale, i netop de timer.

De tre tal, der bærer samtalen

Når du måler med vores løsning RoomAlyzer Air, får du tal, der sort på hvidt dokumenterer det faktiske indeklima.

1. Temperatur: Afgør, om rummet er til at arbejde i. Kroppen mærker både for koldt og for varmt, og det, der føles rigtigt i januar, er ofte for køligt i juli. I et almindeligt kontor ligger den grønne zone typisk på 22–26 °C om sommeren og et par grader lavere om vinteren. Det er ikke et lovkrav til din tirsdag — det er et komfortbånd, I kan holde jer inden for og måle op imod.

2. Relativ luftfugtighed: Siger, hvor tør eller fugtig luften er, målt som procent af det, luften kan bære ved den aktuelle temperatur. Under omkring 30 RF mærkes luften tør: tørre øjne, tør hals, statisk elektricitet i håret. Over omkring 70 RF stiger risikoen for kondens på kolde flader og dermed for skimmel. I et kontor ligger den grønne zone typisk på 35–65 RF. Bemærk ordet relativ: den samme vandmængde i luften ser tørrere ud, når rummet varmes op, og det er præcis derfor, luften bliver tør om vinteren.

3. CO2: Fortæller, om luften skiftes i takt med, hvor mange der er i rummet. Udeluft ligger omkring 420 ppm. Under 800 ppm følger luftskiftet med. Mellem 800 og 1.200 ppm er luften ved at være brugt. Over 1.200 ppm er rummet reelt underventileret. CO2 er ikke farligt i de niveauer, I møder i et almindeligt lokale — det er en indikator for, at alt det andet, der samler sig i brugt luft, heller ikke bliver luftet ud.

Ved siden af de tre findes VOC (kemiske dampe fra maling, møbler og rengøring), lyd og lys. De hører med til indeklimaet, men de tre første er dem, klagerne og standarderne handler om.

Godt indeklima er et bånd, ikke ét tal

Hvad der er godt, afhænger af, hvad rummet bruges til. En skoleklasse, et åbent kontor og et museumsmagasin stiller forskellige krav — og det samme rum stiller forskellige krav sommer og vinter.

Det fælles europæiske sprog for det er EN 16798-1, som også det danske bygningsreglement læner sig op ad. Standarden arbejder med komfortkategorier: kategori I (høj komfort, typisk til sårbare grupper), kategori II (normalen for nye og renoverede bygninger) og kategori III (acceptabelt minimum i eksisterende byggeri). Kategorierne er designmål. De er ikke et stempel, nogen har hængt på døren.

I praksis betyder det to ting for dig: du skal vide, hvilket bånd der gælder for rummet, og du skal kunne se, om de timer, rummet faktisk var i brug, lå inden for båndet. En enkelt aflæsning en onsdag formiddag i et tomt lokale siger næsten ingenting.

Sådan ser du det, uden at gætte

Sensorerne sidder i opholdszonen — der hvor folk er — og måler løbende. I Indeklima-modulet i RoomAlyzer Air vælger du selv, hvor tæt du vil følge med.

Sensorlisten er startsiden. Hierarkiet følger jeres bygninger og rum, og hver sensor viser live temperatur, luftfugtighed og CO2. Et klik på et tal åbner en hurtiggraf for det seneste døgn, så du med det samme kan se, om klagen passer med et mønster eller med en enkelt time.

Dashboardet samler de rum, du vil holde øje med, som widgets: et nøgletal, en graf, et heatmap eller en top-liste over de højeste værdier lige nu. Det kan sendes til en skærm i kantinen eller receptionen via et TV-link.

Kort og plantegning farver hvert rum efter den parameter, du vælger, så en hel etage kan aflæses på ét blik — med værdien som en lille pille, dér hvor sensoren faktisk sidder.

Graferne tegner kurven over dage eller måneder med grønne, gule og røde zoner i baggrunden, så en overskridelse er synlig, før du skal forklare den.

Farverne kommer ikke ud af ingenting. Under Administration → Grænseværdier tildeler du rummet et scenarie — et færdigt sæt grænser, der passer til rumtypen, med automatisk skift mellem sommer (1. maj–30. september) og vinter. Der ligger 135 forudindstillede scenarier fra åbent kontor til daginstitution og museumsmagasin. Passer ingen af dem, laver I jeres eget.

Og skal du ikke selv kigge: notifikationer sender e-mail eller SMS, når et rum overskrider sin grænse. Bagefter viser Afvigelser, hvor stor en del af tiden hvert rum lå i grøn, gul og rød zone — og hvilke lokaler der er værst.

Hvad der ændrer sig, når indeklimaet er målt

Gevinsten er ikke, at du har flere tal. Det er, at samtalen skifter emne. I stedet for “her er indelukket” bliver det: “mødelokale 3.12 ligger over 1.200 ppm hver tirsdag efter frokost, og temperaturen følger solen på vestfacaden fra klokken 13.” Så kan driften, den der klagede, og den der skal betale for løsningen, kigge på det samme forløb.

Og når nogen beder om dokumentation — arbejdsmiljørepræsentanten, ledelsen, forældrebestyrelsen, en auditor — ligger serien der allerede. Lokationsrapporten samler en adresse i én PDF, som du enten henter nu eller får tilsendt automatisk hver mandag morgen. Til certificering og EU-krav findes der dedikerede DGNB- og EPBD-rapporter, som holder målingerne op mod komfortkategorierne.

Vær ærlig om, hvad det er: driftsovervågning. Vi certificerer ikke bygningen, og vi erstatter ikke en bygningsgennemgang eller en myndighed. Vi viser, hvordan opholdszonen opførte sig, mens den var i brug — og det er som regel præcis det spørgsmål, der er til diskussion.

Er det især luften, der driller, ligger CO2-måling med sensorer som næste skridt. Skal du have styr på selve båndene, er scenarier og grænseværdier stedet at starte.