Læs med her, hvis du administrerer bygninger og er ved at finde ud af, hvad EU’s nye bygningsdirektiv konkret betyder for de huse, du har ansvar for.
En EPBD-rapport dokumenterer bygningens indeklima med målte data efter referencestandarden EN 16798-1:2019, som led i kravene i EPBD 2024 (EU-direktiv 2024/1275, artikel 13). I Indeklima i RoomAlyzer Air bestiller du den under Indeklima → Analyser → EPBD, og rapporten sendes som PDF på e-mail. Kernen er en compliance-opgørelse pr. parameter — temperatur, luftfugtighed og CO2 — for de timer, bygningen faktisk har været i brug.
Hvorfor “vi har jo et energimærke” ikke er svaret
Det klassiske sammenstød i denne sag er, at energi og indeklima bliver blandet sammen. Energimærket beskriver, hvor meget bygningen bruger. Indeklimadokumentationen beskriver, hvad brugerne får. En bygning kan sagtens være energieffektiv og samtidig have lokaler, der er tunge om eftermiddagen — det er faktisk en klassisk kombination, når tætning og isolering løber foran ventilationen.
Direktivet lukker det hul ved at bede om, at indeklimaet i bygninger bliver dokumenteret, ikke bare beregnet. Og et beregnet indeklima fra projekteringen kan ikke svare på, hvordan huset opfører sig fem år senere med andre møbler, andre brugere og et anlæg, der er justeret undervejs.
Hvem har brug for rapporten
Rapporten i RoomAlyzer Air er lavet til de fem grupper, der typisk sidder omkring bordet:
- Bygningsejere, driftsansvarlige og facility managers, der skal kunne dokumentere forholdene.
- Energimærkning og certificeringer — EPC, DGNB, BREEAM, LEED — hvor indeklima indgår.
- Tilsynsmyndigheder, der verificerer overholdelse.
- Rådgivere og energikonsulenter, der skal have et datagrundlag at arbejde ud fra.
- Lejere og brugere, der har bedt om indsigt i, hvad de bor og arbejder i.
Hvad rapporten indeholder
PDF’en er bygget op i seks dele, og den første er ofte den mest nyttige:
- Gap-analyse — hvilke lokationer mangler EPBD-scenarier eller har for lidt sensordækning. Med andre ord: hvad mangler, før dokumentationen er komplet.
- IAQ-compliance — procentvis overholdelse pr. parameter (temperatur, luftfugtighed, CO2) efter EN 16798-1.
- Detail-grafer — tidsserier med compliance-zoner tegnet ind.
- Energioversigt — forbrug og besparelsespotentiale koblet til indeklimaet.
- Compliance-trend — udviklingen måned for måned.
- Anbefalinger — regelbaserede forbedringsforslag ud fra det, målingerne viser.
Gap-analysen fortjener en bemærkning. De fleste opdager først, når rapporten er bestilt, at et par zoner ikke har en CO2-sensor, eller at halvdelen af rummene aldrig fik tildelt et scenarie. Ved at få den analyse frem tidligt kan I lukke hullerne, inden det er dokumentationen, der skal afleveres. Derfor er den bygget ind i systemet.
Komfortkategorierne — det, compliance måles imod
EN 16798-1 arbejder med fire kategorier, og det er dem, procenttallene i rapporten refererer til:
| Kategori | Beskrivelse | Utilfredse (PPD) |
|---|---|---|
| I | Hospitaler og specialrum — strengest | under 6 % |
| II | Nye og renoverede bygninger — normalen | under 10 % |
| III | Eksisterende bygninger — acceptabelt | under 15 % |
| IV | Kun begrænsede perioder | under 25 % |
Kategorien er noget, I vælger for rummet — ikke noget, bygningen har af sig selv. Det sker ved at tildele et EPBD-scenarie under Administration → Grænseværdier, og det er også teknisk nødvendigt: kun sensorer med et EPBD-scenarie dukker op i rapportens guide.
Det, der skal være på plads
Tre ting afgør, om rapporten bliver brugbar.
-
Sensorer med alle tre parametre: EN 16798-1 kræver mindst temperatur, luftfugtighed og CO2 pr. zone. Antallet afhænger af rumtypen: ét kontor under 50 m² klarer sig med én sensor, et åbent kontorlandskab regnes typisk med én til to pr. 100 m², et møderum har én, og et klasseværelse en til to.
-
Rigtig placering: Brugshøjde 1,1–1,7 meter, CO2 i åndedrætshøjde omkring 1,5 meter, væk fra direkte sol, radiatorer og ventilationsudblæs, og ikke i døde hjørner eller lige ved en dør. En forkert placeret sensor giver tal, der ser rigtige ud, men ikke beskriver det, brugerne oplever.
-
Nok måleperiode: Mindst tre måneder for at få et statistisk repræsentativt billede, mindst én gang årligt for helårs-compliance, og kvartalsvis hvis klimastyringen varierer meget med sæsonen.
Selve bestillingen er tre trin: vælg bygning og periode, vælg rapportindhold (gap-analyse, IAQ, grafer og så videre), og angiv modtagerne. Rapporten genereres på serveren og lander i indbakken — I skal ikke holde browseren åben imens. Husk at markere brugstiderne i ugeskemaet: kun brugstid indgår i compliance-beregningen.
Er det certificering frem for direktivet, I skal dokumentere til, ligger DGNB-rapporten her. Og skal kategorierne tildeles først, står scenarier og grænseværdier her.
