Overophedning om sommeren: hvornår er det for varmt, og hvem skal bevise det?

Måske har du allerede fået mailen, hvor der står, at det er umuligt at arbejde i sydvendte lokaler, mens ledelsen spørger, om det nu også passer. Det er ikke en utænkelig situation, hvis du arbejder med drift og indeklima.

Overophedning er, når rumtemperaturen i brugstiden ligger højere, end rummets formål tåler — typisk over 25–26 grader ved stillesiddende arbejde. Sommerens problem er sjældent, at det er varmt en enkelt dag. Det er, at ingen kan gøre rede for, hvor mange timer det stod på, i hvilke rum, og om det skete på almindelige dage eller kun under en hedebølge. Uden det svar bliver diskussionen en påstand mod en anden og til striber af klager over indeklimaet, som kan være svære at svare på.

Hvorfor sagen typisk kører fast

Fire ting spænder ben, hver gang.

Klagerne kommer, når det er værst, og aftager, når vejret slår om. Til den tid er det for sent at måle. Termometret på vindueskarmen står i solen og viser noget andet end der, hvor folk sidder. Alle taler om forskellige rum, som om de var ét hus. Og endelig blandes to spørgsmål sammen, der har hver sit svar: er bygningen bygget rigtigt, og er den for varm at arbejde i lige nu.

Det sidste er værd at holde adskilt. Bygningsreglementet stiller krav ved opførelse og væsentlig ombygning, og det eftervises med beregninger, inden nogen flytter ind. En godkendt bygning kan sagtens have et enkelt lokale, der er ubehageligt, når solen har stået på facaden siden frokost. De to udsagn modsiger ikke hinanden — de svarer bare på hver sit.

Hvad der faktisk gælder for arbejdspladsen

I Danmark er praksis, at temperaturen ved stillesiddende arbejde normalt ikke bør overstige 25 °C. Arbejdstilsynets vejledning om indeklima peger på et komfortinterval på 18–25 °C med 20–22 °C som det anbefalede. Under en hedebølge, hvor udetemperaturen selv ligger over 25 °C, forventes det, at I tager foranstaltninger — ikke at bygningen på magisk vis holder sig under grænsen.

I Tyskland og Østrig er reglen skrevet mere firkantet i ASR A3.5: inde bør ikke overstige 26 °C. Når det er over 26 °C udenfor, gælder en trappe med 26–30 °C som trin 1 (der bør gøres noget), 30–35 °C som trin 2 (der skal gøres noget effektivt) og over 35 °C som uegnet til arbejde uden særlige foranstaltninger. Over 35 grader betyder ikke automatisk hjemsendelse, og der findes ikke en tysk lovret til Hitzefrei på arbejdspladsen — det er en vandrehistorie, der koster tid hver sommer.

Forskellen mellem “for varmt på en helt almindelig dag” og “for varmt under en hedebølge” er ikke akademisk. Den afgør, om problemet er bygningen eller vejret, og dermed om løsningen er solafskærmning eller en vandkande.

Sådan bliver de varme timer til dokumentation

Med vores løsning Indeklima i RoomAlyzer Air får du data, der sætter dig i stand til at vurdere indeklimaklagerne på et faktuelt grundlag. Sensorerne måler døgnet rundt, så de varme uger er registreret, uanset hvornår sagen bliver rejst. Derfra er der tre niveauer i den tilhørende software, alt efter hvad du skal bruge.

1. Grafen: Viser forløbet for et enkelt rum, med scenariets grønne, gule og røde zoner tegnet ind. Det er nok til at afgøre, om lokalet toppede klokken 15 eller lå højt hele dagen.

2. Afvigelser: Opgør hele bygningen: hvor stor en del af tiden hvert rum lå over grænsen, hvilke rum der er værst, og — via døgnfordelingen — hvornår på dagen det sker. Det er her, mønsteret bliver til en prioritering, fordi I kan se, at det er de samme fem lokaler hver gang.

3. Rapporten Arbejdsmiljø-varme: Samler det i en PDF, der er bygget til netop denne diskussion. Du vælger regelpakke (AT 25 °C eller ASR A3.5), periode, og hvilke timer der er brugstid — standard er mandag til fredag 08–16, for det er de timer, sagen handler om. Rapporten indeholder en rumtabel, de værste dage, en kalender over hele perioden, hvor hver celle er en dag farvet efter dagens værste trin, og et søjlediagram over timer pr. uge fordelt på OK, over grænse og alvorlig.

Det afgørende trick er udekilden. Rapporten henter udetemperaturen fra en udendørssensor eller fra vejrdata ved lokationens kortplacering, og bruger den til at skille de to slags overskridelser fra hinanden. I AT-pakken hedder kolonnerne “Normal >25” (inde over 25 °C, mens det ikke var hedebølge ude) og “Hedebølge”. Uden ude-tal tælles timerne stadig, men så står de som “Uden ude”, fordi ingen kan afgøre, hvilken slags overskridelse det var.

Hvad du kan gøre, når mønsteret ligger klart

Når I ved, hvilke rum og hvilke timer det handler om, bliver løsningerne konkrete og som regel billigere end frygtet: solafskærmning på den facade, der er skyld i det, natteventilation der køler bygningen ned, inden dagen begynder, flytning af de mest udsatte arbejdspladser, eller ændrede mødetider i det lokale, der er varmest efter frokost.

Måleserien fortsætter, og det er den anden halvdel af gevinsten. Når persiennerne er sat op, kan I sammenligne denne sommer med sidste sommer for de samme rum og de samme timer — og se, om det virkede, i stedet for at spørge folk, om de synes, det er blevet bedre.

En sidste ærlig note: sensorerne er driftsovervågning, ikke akkrediteret arbejdsmiljømåling. En formel ASR- eller AT-måling stiller krav til blandt andet målehøjde og strålingsafskærmning, og hvor sensorerne sidder, er jeres ansvar. Rapporten dokumenterer, hvad der blev målt i brugstiden — den erstatter ikke en arbejdsmiljøfaglig vurdering.

Skal du bruge selve reglerne og rapporten i detaljer, ligger AT 25 °C-reglen gennemgået her. Og er det de daglige overskridelser, du vil have hold på, står afvigelser forklaret her.