Vanddetektering: find lækagen nu, før skaden har vokset sig stor

Water rope-sensor sat, hvor en læk ville samle sig

En utæt ventil koster mest, mens ingen ser den. Se hvordan vandsensorer, kort og alarmer forkorter tiden fra dryp til handling.

Hvis du står med ansvaret for en eller flere bygninger — uanset hvilken type — så ved du, at det er surt først at finde den vandskade, der opstod om fredagen, når du møder ind om mandagen.

Netop den type situation kan du forebygge med vanddetektering, som består af sensorer på gulvet dér, hvor vand ikke må være. Sensorerne er koblet til en alarmkæde, der får fat i et menneske og sørger for, at rette vedkommende får en direkte besked så hurtigt som muligt. Regnestykket er enkelt: skadens omfang er nogenlunde proportionalt med, hvor længe vandet får lov at løbe. Ti minutter er en gulvklud. Femten timer kan betyde gulvbelægning, gipsvægge, inventar, affugtning, udbedring og en skimmelrisiko, der først viser sig måneder senere.

Overblik i Vanddetektering over tørre, tavse og alarmende sensorer

Hvorfor de dyre skader altid sker på det samme tidspunkt

Der er et mønster i vandskader, som enhver driftsansvarlig genkender. De opdages sjældent, mens de sker.

En slange, der ryger klokken 22 fredag aften, løber til mandag. Et rør i et teknikrum, ingen kommer i, kan dryppe i uger. En utæt ventil i et krybekælder-niveau opdages, når fugten er nået op i konstruktionen. Fælles for dem er, at der ikke var nogen til stede — og at rummet, det skete i, er et rum, ingen besøger dagligt.

Det er samtidig grunden til, at problemet er let at løse teknisk. Man skal ikke gætte, hvor vandet kommer fra. Man skal bare vide, at det er der, med det samme.

Hvor sensorerne skal ligge

Vanddetektorer måler ét: om der er vandkontakt. Vælger du vores løsning, Vanddetektering i RoomAlyzer Water, giver systemet dig besked i det sekund, der detekteres ionholdig væske. Sensorerne sender data direkte via det landsdækkende NB-IoT-netværk. Det betyder, at de fungerer helt uafhængigt af jeres lokale Wi-Fi og derfor har stor rækkevidde og er ideelle til brug i dybe kældre, tekniske skakter og isolerede elskabe. Sensorerne registrerer et alarmsignal og har typisk en batterilevetid på omkring ti år, så de kan ligge et sted, ingen kommer, uden at blive et vedligeholdelsesproblem.

Placeringen er hele kunsten, og logikken er den samme som ved en brandalarm: læg dem, hvor vandet samler sig, ikke hvor det kommer fra. Vand løber nedad og finder det laveste punkt. Derfor:

  • Under vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køleskabe og vandvarmere.
  • I teknikrum ved pumper, ventiler og samlinger.
  • Ved gulvafløb i kældre og i rum under terræn.
  • Ved rørgennemføringer og ved stigstrenge på hver etage.
  • I serverrum og andre rum, hvor konsekvensen af vand er uforholdsmæssig stor.

Prioritér efter, hvad der står nedenunder. Et dryp i et teknikrum over et arkiv er et helt andet problem end det samme dryp over en parkeringskælder.

Vandhændelseslog i RoomAlyzer Water

Sådan ser det ud til daglig

Til hverdag er det bedste vanddetekteringssystem det, du ikke tænker på. Derfor er dashboardet i RoomAlyzer Water bygget som et beroligelsesbillede: aktive alarmer øverst, og derunder overblik over de sensorer, der er tørre, og de sensorer, der er tavse.

Tavse sensorer er den vigtigste og mest oversete del. En sensor, der ikke har sendt data i et stykke tid, er ikke det samme som en sensor, der melder alt vel — den kan have et fladt batteri eller være flyttet af en håndværker. Hvor mange timer uden data der skal til, før en sensor markeres tavs, bestemmer I selv under grænseværdierne, og der er en knap til at kvittere for alle tavse på én gang, når I har set på dem.

Kortet viser sensorerne farvet efter tilstand: rød for aktiv alarm, grøn for tør, grå for tavs. Det kan vises som et geografisk kort med luftfoto som baggrund eller som en plantegning, hvor sensorerne sidder som prikker på jeres egen grundplan. Vælgeren viser kun de planer, hvor der faktisk er placeret en vanddetektor, med antallet ved siden af navnet — så I ikke skal lede efter den rigtige tegning under en alarm.

Sensorlisten viser alle aktiverede vandsensorer med status, batteri og signal. Det er stedet, hvor du en gang i kvartalet kan kontrollere, at hele installationen stadig lever.

Live-feedet på dashboardet viser lokationen først, så du læser stedet før hændelsen. Omdøber eller flytter du en sensor under Administration, opdaterer både tavse- og livstegnskort sig med det samme — men en åben alarm beholder den lokation og det navn, hvor den er aktiveret. Det er med vilje: historikken skal beskrive, hvad der faktisk stod i beskeden, dengang nogen blev ringet op.

Historikken er den, der betaler for sig selv

Hver alarm gemmes med tidspunkt, sensor, lokation, hvem der tog opgaven, hvornår der blev kvitteret, hvad der blev fundet, og hvilken responstid det gav. Loggen kan filtreres på periode og eksporteres til PDF eller Excel.

Det er nyttigt i tre situationer, der alle plejer at være svære. Over for et forsikringsselskab kan I ved hjælp af RoomAlyzer Water let dokumentere, hvornår vandet blev opdaget, og hvor hurtigt der blev handlet. Over for en bestyrelse eller en ejer kan I vise, at der har været fire hændelser i den samme kælder på et år — og dermed gøre en reparation til en beslutning i stedet for en anmodning. Og internt kan I se, om responstiderne holder den SLA (Service Level Agreement eller serviceniveauaftale), I har indgået.

Selve alarmkæden — modtagergrupper, eskalering i trin, og kvittering direkte fra beskeden uden login — er et emne for sig; den ligger beskrevet her.

Hvad systemet ikke gør

Det lukker ikke for vandet. Der er ingen ventilstyring i RoomAlyzer Water, og en alarm er en besked til et menneske, ikke et automatisk indgreb. Ønsker I automatisk afspærring, er det et separat anlæg.

Det opdager heller ikke skjult fugt inde i en konstruktion. En detektor reagerer på vand, den er i kontakt med — den ser ikke et rør, der siver inde i en væg. Dér er det fugtmålingerne og skimmelberegningen, der er værktøjet, fordi de fanger den langsomme, usynlige variant.

Og endelig: en sensor, der ligger det forkerte sted, opdager ingenting. Det er den mest almindelige årsag til, at et system ikke virker efter hensigten — ikke teknikken, men placeringen. Den har vi heldigvis rigtig god erfaring med.

Kolleger, der diskuterer planer omkring et mødebord

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange vandsensorer skal der til?
Færre end de fleste tror, hvis de ligger rigtigt. Start med de steder, hvor et dryp bliver dyrt: teknikrum, rum under terræn, under hvidevarer, ved stigstrenge og i rum over noget værdifuldt. Én sensor det rigtige sted slår fem, der ligger, hvor der var plads.
Hvor længe holder batteriet?
Vanddetektorerne er specificeret til omkring ti år. Batteriniveau og signalstyrke vises i sensorlisten, så I kan holde øje uden at gå rundt og kigge — og en sensor, der holder op med at melde, dukker op som tavs på dashboardet.
Hvad er en tavs sensor?
En sensor, der ikke har sendt data inden for det antal timer, I har sat som tavs-tærskel. Det er ikke en alarm om vand, men en advarsel om, at I ikke længere kan regne med den. Årsagen er typisk et fladt batteri, en flyttet sensor eller et signalproblem.
Kan vi se sensorerne på vores egen plantegning?
Ja. Plantegninger uploades under administrationen, og vandsensorerne placeres som prikker på dem. Plantegningsvælgeren viser kun de planer, hvor der faktisk er placeret en vanddetektor, med antallet af prikker ved siden af navnet.
Lukker systemet for vandet, når alarmen går?
Nej. RoomAlyzer Water registrerer og alarmerer — det styrer ikke ventiler. Automatisk afspærring kræver et separat anlæg. Til gengæld er tiden fra vandkontakt til besked meget kort, og det er som regel dér, den største del af skadesreduktionen ligger.

Klar til at se RoomAlyzer i jeres bygning?

Book en demo. Vi gennemgår jeres sag og giver et konkret prisoverslag.