Det kan du bruge data om indeklima til

Kunde: Data på indeklimaet kan mere end følelser

Det kan lyde hårdt, når vi siger, at data trumfer følelser. Men hvis du arbejder i en driftsafdeling i en kommune eller i en virksomhed, ved du, at indeklimaet er noget, de fleste har en mening om. Nogle synes, der er for koldt, andre, at der er for varmt. Ofte synes medarbejderne også, at der mangler mødelokaler eller måske endda pladser. Der er naturligt mange meninger om ens arbejdsplads. I en kommune har man mange forskellige medarbejdergrupper, og samtidig mange ejendomme der skal vedligeholdes og være rare at opholde sig i.

Du er godt hjulpet, hvis du har konkrete data på hånden, der viser dig: Hvordan er indeklimaet reelt, når vi måler? Vi har talt med en af vores mange kunder nedenfor, som er del af driften og ved, hvor mange steder data giver en hånd med.

Kommune: Vi bruger data om indeklima mange steder

'Jeg sidder i driften, og vi bruger RoomAlyzer-systemet til mange forskellige ting.

Sensorerne giver blandt andet mulighed for at måle på, hvor meget vi faktisk bruger vores lokaler. I vores tilfælde har vi nogle bygninger, hvor vi gerne vil vide, hvor meget mødelokalerne er i brug - og om de er i brug. Data viser os sort på hvidt, hvordan det i virkeligheden ser ud.

Derudover bruger vi sensorerne til at se på vores indeklima på flere fronter. Dels har vi brugt dem i vores institutioner, hvor vi nogle gange får modsatrettede meldinger fra de ansatte om indeklimaet. Nogle synes, der er for varmt, andre at der er for koldt. Med data kan vi afgøre, om der reelt er for koldt eller for varmt, og så rette indeklimaet ind efter det.

I en institution skruede vi ned for gulvvarmen, og her kunne vi med data fra sensorerne vise de ansatte, at rum-temperaturen var, som den skulle være. Det kan være svært at tale indeklima ud fra følelser og vaner. Her hjælper data os med dialogen.

Vi bruger også sensorerne i forbindelse med vores tilstandsrapporter og renovering. Helt konkret måler vi på indeklimaet, inden vi laver tiltag - og så måler vi igen bagefter, så vi kan se, om det vi har sat i værk, har den rigtige effekt. Vi har givet vores entreprenører adgang til systemet også, så de bruger data til at eftertjekke, at CTS’en kører, som den skal.

Vi har tidligere brugt et ældre sensor-system, og her manglede jeg fleksibiliteten, så det kom ikke i brug på samme måde. Jeg er i øvrigt glad for dialogen med IoT Fabrikken. De lytter til vores input fra driften.'

Michael E. Øhlenschlæger, driftstekniker, Solrød Kommune